Skal du til babyshower, eller arrangere et babyshower? Find inspiration til gaver og pynt her.
Et babyshower er et surprise-arrangement for den gravide mor. Som oftest overrasker man mor hjemme ved hende selv, eller hos en veninde/et familiemedlem. Der kan være pyntet fint op i farverne af babys køn. Det kan være man har forberedt morgenmad, brunch eller frokost. Eller måske et kagebord. Herudover er der også mange der vælger at lave nogle små lege eller quizzer. Sidst men ikke mindst har gæsterne en gave med til baby eller mor, som lykønskning af de glædelige omstændigheder med en lille ny på vej.
Herunder vil du finde forslag til mad, pynt, lege/quizzer og gaver.
Mad
– Morgenbord med hjemmebagte boller og pålæg
– Lækkert udskåret frugt
– Tapas
– Kage – Det kan f.eks. være muffins med frosting/glasur i farven af babys køn
Gaver
Mor og/eller baby skal have en gave. Inspiration til denne findes her:
– Barnets bog
– En “mor”-termokop
– Et gavekort til graviditetsmassage
– Babysengetøj
– Legetøj
– Milepælskort
– Et sødt sæt tøj til baby: Str 50-62 er passende størrelser
– Kurv til baby: Lav en kurv med en masse forskellige ting til baby. Stofbleer, creme, sutter, babyolie, bamse, strømper, tøj, d-dråber, bidering m.m.
– Kurv til mor: Lav en kurv med forskellige ting til mor. Bodylotion, håndcreme, fodcreme, chokolade, te eller kaffe, læbepomade osv.
– Blekage: Rul bleer sammen med snor/tape rundt om. Sæt bleerne i en cirkel på en bakke eller et stykke pap. Lav fx. 3 lag af denne. Tilføj evt. cellofan rundt om hele blekagen
Lege/quiz
Der er næsten tradition for at man har lidt lege eller quizzer med til babyshower. Her er vores forslag:
– Tegn på bodyer: Medbring hvide bodyer og tekstil tuscher. Alle får en body at tegne på, som så er påtænkt at mor kan give baby på, til minde om den hyggelige dag.
– Quiz om babyer: Find eller lav en quiz med viden om babyer
– Gæt mavens størrelse: Alle deltagere får en snor, og skal gætte størrelsen på den gravide mave. Når alle har gættet er det mors tur til at måle maven, og se hvem der har gættet rigtigt
– Gæt mavens størrelse: Alle deltagere får en snor, og skal gætte størrelsen på den gravide mave. Når alle har gættet er det mors tur til at måle maven, og se hvem der har gættet rigtigt
– Udfylde skema om baby: Alle får et skema, hvor de skal gætte hvilken øjenfarve eller hårfarve baby får, om personlighed ligner mest mor eller far. Om baby bliver født til termin, eller før/efter. Hvad baby skal hedde osv. Der findes mange af disse skemaer på nettet
– Ble på tid: Hvem kan hurtigst give en (dukke) ble på
Pynt
Det er altid festligt med pynt! Find pynt i samme farve som barnets køn. Det kan både være balloner, flag osv. Det er også hyggeligt at dække bordet op med farvetema. Der findes en masse babyshower pynt på nettet
Find mere inspiration på vores instagram